Især købet af tøj og sko kan være svært for rigtig mange mennesker. I butikkens prøverum kan man trods alt se, om bukserne komplementerer den lille delle på maven, der gør det så svært at købe bukser. I skoforretningen kan man ligeledes fornemme, om skoene imødekommer det faktum, at venstre fod rent faktisk er en tand bredere end højre fod. Mennesker er med andre ord forskelligt skruet sammen, og online shopping kan derfor være lidt tricky for nogen.

Der er imidlertid ikke nogen tvivl om, at der er mange penge at spare, hvis du har mod på at kaste dig ud i at købe tøj online. Konkurrencen på nettet er større end den er i den ”virkelige” verden, hvorfor priserne ofte vil være ekstra lave. Ligeledes følger mange online forhandlere heller ikke det normale udsalgsræs, hvilket gør, at du tit kan gøre en ekstra god handel. Naturligvis skal der indregnes udgifter til fragt samt eventuel returnering, men rigtig mange online forhandlere er blevet virkelig skarpe til at definere størrelser via størrelsesdiagrammer. Dette kombineret med dit kendskab til egen krop bør være med til at sikre, at du får købt noget, som du rent faktisk også kan anvende.

Den ældste bygning i Himmerland er den romanske kirke i Foulum i Farsø, der stammer fra år 1170. Kører man videre til Løgstør kan man kun 10 km syd finde Vitskøl kloster. Området blev doneret til Cistercienserordenen af Kong Valdemar i 1157 som en tak til Gud for at blive reddet fra massakren i Roskilde. Munkene byggede et kloster og en kirke på stedet, og det var hensigten, at kirken skulle blive den største i Skandinavien. Kirken blev dog aldrig bygget færdig, og Reformationen efterlod kun de ruiner, man kan se i dag. Munkene efterlod dog deres originale krydderi-, urte- og medicinhaver, som er åbne for offentligheden.

De største byer i Himmerland er: Aalborg, Hobro, Aars, Støvring, Stevnstrup, Hadsund, Nibe, Løgstør, Klarup og Skørping.

Himmerland er også kendt for novellesamlingen ”Himmerlandshistorier” af den danske forfatter Johannes V. Jensen. Han udgav tre himmerlandshistorier, der bestod af fortællinger og noveller fra hans hjemstavn Farsø i det nordlige Himmerland. Selv om han havde skrevet romaner tidligere, anså han himmerlandshistorierne for at være begyndelsen på sit forfatterskab. Johannes V. Jensen vandt nobelprisen for litteratur i 1944, og bøgerne ”Den lange rejse” og ”Himmerlandshistorier” hører til hans bedste værker. Hans berømte søster Thit Jensen var også forfatter, og hun var meget optaget af kvinders ligeret og frivilligt moderskab. Hun blev i 1940 tildelt Holberg prisen, og hendes noveller ”Jørgen Lykke”, ”Valdemar Atterdag” og ”Stygge Krumpen” finder alle sted i Himmerland. Både Johannes og Thit Jensen var dybt involveret i de lokale landmænd og fiskeres sociale liv i Farsø.

Et sabbatår bruges ofte på udlandsrejse, højskoleophold eller fuldtidsarbejde. Ved at tage ud at rejse kan man få oplevelser for livet. Mange har glæde af en såkaldt backpacking-rejse alene eller med en kammerat, som enten går verden rundt eller til et eller flere lande. Man er typisk afsted i 3-12 måneder, og formålet med rejsen er, at opleve landet kultur og udvikle sig som menneske.

En anden måde at bruge sit sabbatår, er ved at tage på højskole. Der findes mere end 70 folkehøjskoler i Danmark. Højskoler kan vælges efter type. Nogle fokuserer på idræt, livsstil eller alder, mens andre fokuserer på kristendom og spiritualitet, kreativitet og fag. Det er dog ikke alle højskoler, der har et bestemt tema. Et højskoleophold varer mellem 8 og 40 uger. På et langt ophold vælger man et hovedfag og et par sidefag. På de kortere ophold varer kurserne kun 1-2 uger. Det koster omkring 1200 kr om ugen at være på højskole, og hvis man vælger en kortere periode, koster det 4500 kr. Med i prisen får man mad fem gange om dagen, foruden et værelse og undervisning. Mange tager af sted med venner og familie.

En tredje mulighed er at arbejde fuldtid i det år, man holder sabbatår. Mange vælger også at arbejde noget af tiden, og så spare sammen til at tage ud at rejse eller på højskole. Der er også mulighed for at arbejde på et børnehjem eller andet frivilligt arbejde i udlandet. Det kan eksempelvis være som bananplukker i en kibbutz i Israel, eller som hjælper på en gård i Australien. Det er dog sjældent, at man tjener penge på det. Tværtimod skal man de fleste gange selv betale rejsen og omkostningerne såsom mad og husleje, hvis man udfører frivilligt arbejde.

Hvis man vælger at tage et sabbatår, er der nogle regler, man bør være opmærksom på. Derudover er det en god ide, at planlægge friåret god tid i forvejen, for at få mest muligt ud af forløbet. Først og fremmest er det en god ide at tilmelde sig sin videregående uddannelse. Nogle uddannelser har særlige karakterkrav, hvilket betyder, at man skal have en bestemt karakter for at kunne blive optaget på uddannelsen. Hvis man ikke har det rette karaktergennemsnit eller ligger på det rigtige niveau (det skelnes mellem A, B og C-niveau), har man mulighed for at tage suppleringskurser. Disse varer fra 6 til 12 måneder.

1. Produktion og udvikling (teknisk designer og butiksguldsmed)
2. Medieproduktion (fotograf, mediegrafiker og grafisk tekniker)
3. Bil, fly og andre transportmidler (mekaniker)
4. Strøm, styring og IT (elektriker)
5. Bygge og Anlæg (tømrer, VVS, murer, snedker)

Alle erhvervsuddannelser tager mellem 2 og 5 år, og de foregår alle i mesterlære. Det betyder, at man i sin læreplads har en mester, der vejleder og står for tilrettelæggelsen af læretiden. Erhvervsuddannelser afsluttes med en svendeprøve, hvor eleven skal vise praktisk og teoretisk kunnen. Består man, bliver man udlært og man modtager efterfølgende et svendebrev som eksamensbevis.

Der er også mulighed for at læse på Social- og sundhedsskolen, hvor man uddannes til social- og sundhedshjælper. Efter afslutning af 9. eller 10. klasse har man adgang til uddannelsen, som gør det muligt, at arbejde på et plejehjem, i hjemmeplejen og som handikaphjælper. Uddannelsen tager 1 år og kan suppleres med en 2-årig uddannelse som assistent. Dermed vil man kunne varetage flere opgaver på niveau med en uddannet sygeplejerske.

En anden mulighed er landbrug. Uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktisk ophold på et landbrug. Landbrugsuddannelsen tager 3 år og 5-11 måneder. Der er dog mulighed for at afslutte uddannelsen efter 2 år som landbrugsassistent. Man kan også blive uddannet landmand og videreuddanne sig til produktionsleder, virksomhedsleder og agrarøkonom. Disse uddannelser gør, at man kan blive selvstændig landmand eller driftsleder på et større landbrug. Den almindelige landmandsuddannelse kvalificerer til et job på et landbrug, hvor man skal passe marken og dyrene, eventuelt som fodermester.

Gymnasiale uddannelser dækker over ungdomsuddannelser såsom HHX, HTX, HG, HF og Gymnasiet. Alle gymnasiale uddannelser har et bogligt indhold og de varer 2-3 år. Uddannelserne kvalificerer og forbereder de studerende til videregående uddannelser hvoraf der findes tre forskellige slags. Der er de korte videregående uddannelser, som dækker over uddannelser såsom tandlæge, markedsføringsøkonom og laborant. Der er også de mellemlange videregående uddannelser som dækker over uddannelser såsom folkeskolelærer, sygeplejerske, pædagog, journalist og ergoterapeut. Den lange videregående uddannelse er uddannelser fra universitetet, handelshøjskolen eller ingeniørhøjskolen. Mellemlange videregående uddannelser afsluttes med en bachelorgrad, hvor der afleveres en større skriftlig opgave på 30-50 sider om et selvvalgt og relevant emne. Lange videregående uddannelser afsluttes med en kandidatafhandling (speciale), som også er en større skriftlig opgave, dog med et større omfang på mellem 70 og 120 sider.

Som en del af skoleforløbet og vejledningen har eleverne mulighed for at komme på brobygning. Det er et tilbud for elever i 9. klasse for at prøve en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse på handelsskoler, gymnasier, HF eller social- og sundhedsskoler og tekniske skoler. For elever i 10. klasse er det et krav, at deltage i brobygningsforløbet. Går man derimod i 8. klasse vil man have mulighed for at deltage i et introduktionsforløb til ungdomsuddannelserne på fem skoledage, der kan ligge spredt over flere enkelte dage. Man kan få tilskud til transport under brobygningsforløbet, hvis det er nødvendigt, og eleverne er beskyttet af Statens Erstatningsordning. Hensigten med et brobygningsforløb er, at give et bedre grundlag for eleven til at træffe det rigtige valg angående uddannelse. Selve brobygningsforløbet varer fra 2-10 dage.

Eleverne kan også prøve en erhvervspraktik, hvor de får mulighed for at komme ud på en arbejdsplads af egen prioritering. Det er dog et krav, at arbejdspladsen har et perspektiv mod elevens kommende uddannelse og arbejde. Det er derfor ikke muligt for eleven at komme i en praktik, der ingen sammenhæng har med elevens kommende uddannelsesønsker og –muligheder. Hensigten med et praktikforløb er, at eleven kan deltage i arbejdsopgaver, hvilket kan styrke elevens valg af uddannelse og erhverv. Der er forskel på, hvordan de forskellige skoler udbyder erhvervspraktik. Derfor er det en god ide, at tale med den pågældende skole om muligheder og regler for praktikken. I 10. klasse er det desuden muligt, at kombinere brobygning og erhvervspraktik i et forløb på op til fem uger.

Der er et behov for særlig vejledning for de tosprogede elever. Det kan dog imødekommes ved at inddrage en tværkulturel vejleder, der har viden om forældrene og elevens baggrund og sprog. Samtidig vil vejlederen have viden om uddannelser og job, eller en anden vejleder vil kunne supplere med denne viden. Det er de færreste indvandreforældre, der taler med deres børn om job og uddannelse. Derfor er der et endnu større behov, for at møde dem hvor de er, og tage højde for denne kulturforskel. Eleven må i denne forbindelse ikke være tolk for sine forældre, da det kan virke meget nedladende. Der er mange kulturelle forskelle at tage i betragtning, og med en tværkulturel medarbejder, der hjælper til i vejledningen, eller som står for vejledning, vil man kunne møde såvel forældre som elevers behov.